Spring over hovedmenu

Velkommen

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Nordisk Socialforsikringsmøde 2024

Det er tid at løfte blikket fra hverdagens opgaver og bruge tid sammen på tværs af hele Norden, når vi mødes til Nordisk Socialforsikringsmøde den 22. til 24. maj 2024 i København.

Du kan glæde dig til tre dage i godt selskab med nordiske kollegaer. Vi får besøg af inspirerende og indsigtsfulde gæster, som vil give et lærerigt indblik i, hvilke opgaver vi står foran med socialforsikring på fremtidens fælles nordiske arbejdsmarked. Her skal vi blive klogere på, hvordan reformer, pensioner og digitalisering kan understøtte det nordiske samarbejde, når det gælder at udvikle og styrke den nordiske velfærdsmodel til gavn for borgerne i Norden. Vi håber, det giver plads til mange gode og oplyste snakke.

Målet er at lette samarbejdet på socialforsikringsområdet mellem de nordiske lande og med lande uden for Norden. I 2024 arrangeres Nordisk Socialforsikringsmøde i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet i Danmark.

Nordisk Socialforsikringsmøde 2024 er det 21. af slagsen, og de nordiske socialforsikringsmøder har været afholdt hvert fjerde år siden 1935. Møderne er vigtige. Fordi vi i de nordiske lande står over for nogle af de samme udfordringer, og derfor har vi også et potentiale for at se ind i fælles muligheder for fremtidens socialforsikring. Det er godt for samhørigheden – og det er godt for socialforsikringen i et fælles nordisk arbejdsmarked.

Vi håber, at vi efter tre dage sammen kommer tættere på hinanden på kryds og tværs af kollegaer i hele Norden. Stort velkommen til alle!

Bedste hilsner

Jens Erik Zebis, direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
og
Morten Fønsskov Greising, vicedirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
formand for Nordisk Socialforsikringsmødes permanente komité

Læs mere om Nordisk Socialforsikringsmøde 2024:

Om Nordisk Social Forsikringsmøde

Sidst opdateret: 06-06-2024